Handelsbetingelser
Generelt om køb & rettigheder
Handelsbetingelser som er beskrevet på denne side gælder – medmindre andet er aftalt skriftligt – ved indgåelse af aftale om køb af ydelser og produkter fra Freelance grafiker/v Lea Gregersen:
Freelance grafiker/v Lea Gregersen
Overgaden Oven Vandet 44, st.
1415 København K
CVR: 41501294
+4542411794
Kontakt@leagregersen.dk
Som kunde hos Freelance grafiker/v Lea Gregersen har du brugsretten og en tidsubegrænset, vederlagsfri licens til alt fremsendt materiale. Freelance grafiker/v Lea Gregersen har dog alle rettigheder til alle arbejdsfiler samt grafiske elementer, layout, tekst, billeder og video, der helt eller delvist er udarbejdet af Freelance grafiker/v Lea Gregersen.
Det gør sig også gældende selvom, at materialet er fremstillet efter guidelines fra kunden og tilpasset dennes behov og ønsker. Freelance grafiker/v Lea Gregersen kan, medmindre andet er aftalt specifikt, bruge alt udarbejdet materiale til markedsføring både digitalt og analogt, sociale medier og eget website www.leagregersen.dk
Under samarbejdet vil Freelance grafiker/v Lea Gregersen løbende fremsende arbejdsfiler og inspirationsmateriale. Dette materiale er fortroligt og må på intet tidspunkt deles med tredjepart eller fremvises på kundens sociale medier, medmindre andet er skriftligt aftalt. Øvrigt tilsendt materiale, såsom tilbud, modeller, workshopmateriale og lignende – trykt og digitalt – er ligeledes personlig og må ikke overdrages. Alle produkter og materiale må ikke anvendes kommercielt i direkte eller indirekte konkurrence med Freelance grafiker/v Lea Gregersen.
Priser & betaling
Ved køb af designpakker betales det fulde beløb, når materialet overleveres til kunden. Eventuel ratebetaling skal aftales skriftligt før arbejdet påbegyndes. Alle rater skal være betalt til skriftligt aftale tid. Kunden faktureres per e-mail. Betalingsfristen er netto 8 dage fra fakturadatoen, medmindre andet er aftalt. Ved udeblivende betaling vil kunden modtage et par venlige betalingspåmindelser uden gebyr inden rykkerskrivelser udsendes.
Ved betaling efter forfald forbeholder Freelance grafiker/v Lea Gregersen sig retten til at tilskrive renter på 0,70% pr. påbegyndt måned, samt et gebyr på 100 DKK pr. rykker. Rykkere vil ligeledes blive tilsendt via e-mail. Såfremt kunden ikke betaler på trods af rykkerproceduren, vil det skyldige beløb blive videregivet til inkasso uanset beløbets størrelse. Forsinket eller udebleven betaling kan ikke anses for gyldig opsigelse/ophævelse af aftalen. Adgang til samtlige ydelser tilknyttet produktet bortfalder tidligst 2 dage efter manglende betaling.
Freelance grafiker/v Lea Gregersen forbeholder sig retten til at ændre timetakster samt materialepriser for fremtidige arbejdsopgaver. Kunden informeres skriftligt før arbejdet påbegyndes.
Freelance grafiker/v Lea Gregersen er berettiget til at opkræve betaling for ekstraarbejde, som kan tilskrives ved:
1) at kunden ønsker ændringer efter at arbejdet er påbegyndt.
2) at kunden ønsker rettelser, der går ud over inkluderede korrekturgange.
3) aftalt ad hoc levering.
Alle priser er ekskl. moms.
Klippekort
Ved køb af klippekort opkræves det fulde beløb forud. Klippekortet kan bruges et år fra købsdatoen. Det er kundes eget ansvar at få brugt timerne der er købt på klippekortet. Hvis kunden ønsker at afbryde samarbejdet inden timerne på klippekortet er opbrugt, refunderes disse timer ikke. Køb af klippekort er bindende og refunderes ikke.
Levering & mangler
Levering af færdigt materiale leveres ofte via WeTransfer og øvrige digitale portaler, og det er kundens ansvar at downloade det rettidigt. Når Freelance grafiker/v Lea Gregersen har overleveret materialet til kunden, er det op til Freelance grafiker/v Lea Gregersen hvorvidt og hvor længe materialet opbevares på interne servere. Freelance grafiker/v Lea Gregersen er ikke ansvarlig for at kunne gensende materiale.
Kunden er forpligtet til at undersøge det færdige, overleverede materiale samt ydelsen og gøre opmærksom på eventuelle mangler senest 5 hverdage fra modtagelsen. Freelance grafiker/v Lea Gregersen har intet ansvar for fejl og mangler, såfremt kunden ikke skriftligt har gjort opmærksom på disse krav/ønsker ved arbejdet påbegyndelse eller i forbindelse med korrekturgange. Såfremt fejlene påhviler Freelance grafiker/v Lea Gregersen, vil fejlene afhjælpes vederlagsfrit, såfremt dette kan tilrettes inden for rimelig tid. Dog kan kunden ikke gøre andre beføjelser gældende i denne forbindelse.
Når en opgave er påbegyndt og kunden ønsker at udskyde hele projektet eller dele af projektet mere end tre måneder, forbeholder Freelance grafiker/v Lea Gregersen sig retten til at afslutte samarbejdet og fakturere det fulde beløb. Ved udskydelse af et projektet, er det kundens eget ansvar at kontakte Freelance grafiker/v Lea Gregersen angående genoptagelse indenfor tremåneders fristen.
Såfremt kunden ikke er kontaktbar eller ønsker at afslutte/anullere et givent projekt før tid/før materialet er færdigt, forbeholder Freelance grafiker/v Lea Gregersen sig retten til at afslutte processen og fakturere det fulde beløb.
Ansvar
Ved at handle med Freelance grafiker/v Lea Gregersen accepterer og forstår du, at du alene er fuldt ansvarlige for dine handlinger, dit fremskridt og dine resultater, som er afhængige af personlige faktorer og ikke begrænset til dine personlige evner, økonomiske muligheder, din viden, livssituation og dit kommitment.
Du har desuden ansvaret for egen patent- og varemærkeregistrering samt at loven om ophavsret og brugsret overholdes.
Freelance grafiker/v Lea Gregersen er ikke ansvarlig overfor kunden ift. indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill. Freelance grafiker/v Lea Gregersen er ikke ansvarlig for, at kundens ydelser opfylder lovgivning eller standarder, eller kan anvendes til et bestemt formål, medmindre parterne udtrykkeligt har aftalt andet skriftligt eller pr. e-mail. Kunden er ansvarlig for lovligheden af produkternes indhold og udformning i både offentligretlig og privatretlig henseende.
Freelance grafiker/v Lea Gregersen er ikke erstatningsansvarlig for tab som følge af uvedkommendes adgang til kundens data og/eller systemer, såsom websites og webhotel.
Købsbetingelser er opdateret april 2023